Gransaft

Vores gransaft er lavet på udtræk af friske lysegrønne grandskud på bl.a. Rødgran. Om foråret når de friske skud er nyudsprunget plukker vi dem med håndkraft, hvorefter vi laver et koldudtræk med sukker og økologiske citroner.
Det lave sukkerindhold (6%) kombineret med de friske granskud giver en dejlig mild smag af forår.

Syrensaft

Syrenen blomster mange steder i danske læhegn, og har med sine flotte lilla blomster sat farve på den danske sommer. Vi har som de første i Danmark lavet denne drikkeklare saft af de nyudsprungne blomster.
Blomsterne håndplukker vi fra de levende hegn, som omgiver mange af de lokale marker omkring bryggeriet. Blomsterne trækker i vand, sukker og økologiske citroner, inden den færdigblandes og tappes på flasker.
Smagen af sommer på flaske!

Hyldeblomst

Vores hyldeblomstsaft er lavet på håndplukkede hyldeblomster, som vi plukker hos lokale gårdejere. Skærmene skoldes og blandes med økologiske citroner og sukker, hvorefter smagen trækkes ud over en uges tid. Det lave sukkerindhold på kun 6%, og de friske blomster giver vores hyldeblomstsaft smagen og duften af ægte dansk sommer.

Æblemost

Vores æblemost laver vi ved at kværne og presse de æbler, som er i sæson. Derfor er vores æblemost aldrig ens, da vi presser løbende i hele sæsonen. Vi har pres med 2-3 sorter og helt op til 10 forskellige sorter blandet. Denne form giver en frisk most, som svarer til at bide i et dejligt, friskt æble.

Solbær

Vores solbærsaft er lavet på lokale solbær, som høstes fra buskene, hvorefter vi sorterer dem, således at de bedste bær bliver presset til saft. Herefter koldpresses de i vores lille presser for til sidst at blive tappet i flasker. Den rubinrøde farve og smagen af solbær vækker minder om barndommen

Rabarber

Vores rabarbersaft er lavet på håndplukkede jordbær-/ hindbærrabarber, som efterlader en blid og lækker smag af sommer. Saften har ikke et så  højt indhold af oxalsyre som andre rabarbersorter, og er derfor blød i smagen med et strejf af jordbær. Vi snitter med håndkraft vores rabarber, inden de koldpresses til en flot, lyserød saft, som herefter tappes på flaske.