Øltyper

Hos Ikast Mikrobryg arbejdes der løbende med udviklingen af nye spændende øltyper. I første omgang er der 4 faste øltyper i vores sortiment. Derudover kommer der specialbryg til de forskellige højtider så som Jul, Påske og sommer.

Ikast Mikrobryg udvikler også specialøl efter kundens eget ønske. Specialbutikken “Over Kældren” i Brande samt Vinspecialisten i Herning centeret er blandt de kunder som har fået udviklet deres helt egen specialøl. Der ud over leveres de forskellige øltyper også med Private Label, således at du kan Brande din virksomhed med eget design på etiketten.
Seneste øltyper som forhandles er: Hærvejens Enebær Ale, Brande Lakrids stout, Brande Special og Vinspecialistens Brown ale. Info kommer på siden senere.



Lyngheden 4.6%
Lyngheden er en lys frisk ale med Sazz humle og lyngblomster, som giver øllet en dejlig frisk karakter. Lyngen giver øllet en behagelig duft og aroma af blomsternoter, samt en let bitterhed.

Øllet er brygget på 3 malttyper: Pilsner malt, Cara Pils og Cara Hell.

Pris: 40,00 DKK

 



Hosekræmmeren 7.0%
En mørk fyldig ale med et cremet skum samt syrlig bouquet. Velegnet til mørkt kød samt kraftigere braiserede retter (kraftigere danske retter). Alen er inspireret af den klassiske engelske ESB og er brygget på fire forskellige malttyper.

Pris: 40,00 DKK



Uldjyden 6.6%
En ravgylden ale, med let afviklet skum, hvor Bouquen er let sødlig. Cascadehumlen giver øllet en frisk aroma med en let citrus karakter.

God ledsager til retter med ost og pikante smagsnuancer, evt italiensk antipasti.

Uldjyden er brygget på 4 forskellige malttyper, som sammen giver øllet sin flotte ravgyldne farve.

Pris: 40,00 DKK



Spinderokken 5.6%
En lys gylden ale med “fed” aromatisk bouquet samt kraftigt hvidt skum.

Velegnet til lette retter med kalvekød eller kraftigere fjerkræ. God frokostøl. Spinderokken er brygget på 4 forskellige malttyper samt 3 forskellige humletyper.

Pris: 40,00 DKK



Herning Pale Ale 5.6%
Herning fejrede i 2013 sit 100 års jubilæum som købsstad.

Denne øl blev brygget i anledningen af dette jubilæum, og kom under navnet Herning 100.

Eftersom øllet blev en stor succes, og udsolgt i flere omgange er den nu udkommet i et nyere design og har skiftet navn til Herning Pale Ale. Den er med sin aromatiske humleprofil og fire malttyper en herlig frisk paleale, som passer til de fleste lejligheder.

Pris: 40,00 DKK



Hærvejen Enebær Ale 6,5%
Hærvejens Enebær Ale er en flot mørkebrun overgæret ale, som med sin kraftige karakter er god til kødretter med oksekød og vildt.

Øllet er et autentisk forsøg på, at bringe smagen og duften af hærvejen fra gamle tider ind i Ny Nordisk Øl
Hærvejen gik tidligere gennem store, åbne heder opstået som en rest af træfældning og udpining af agerjord siden oldtiden. Heden er kendt for sine flotte enebærbuske, og langs hærvejen vokser også den gamle lægeplante Røllike.

Med udgangspunkt i disse to gamle danske planter har bryggeren sammensat denne komplekse specialøl.

Pris: 40,00 DKK



Brande Special 7,0%
Brande Special Øl er et samarbejde imellem Brygmester Mads Deichmann Jensen fra Ikast Mikrobryg og Sommelier Peter Rystok fra Vinhandlen Over Kælderen, Brande.

Øllen er overgæret og brygget på hele fire forskellige malttyper. Den er upasteuriseret, og udvikler sig derfor
smagsmæssigt stadig i flasken, …ganske som vin.

Brande Special Øl er mørk, fyldig og imponerende smagsrig. Stilen ligger imellem en belgisk dubbel og fransk Biere de Garde, dog med en stor portion personlighed fra Brygmesterens egen hånd.

Pris: 40,00 DKK



Brande Special 6,6%
Brande Lakrids Stout er et samarbejde imellem Brygmester Mads Deichmann Jensen fra Ikast Mikrobryg og Sommelier Peter Rystok fra Vinhandlen Over Kælderen, Brande.

Øllen er overgæret og brygget på hele fire forskellige malttyper, hvorefter den er tilsat rålakrids. Den er upasteuriseret, og udvikler sig derfor smagsmæssigt stadig i flasken, …ganske som vin.
Brande Lakrids Stout er fyldig, imponerende smagsrig og sort som Brande om natten. Stilen ligger imellem en Porter og Stout, dog med en stor portion personlighed fra Brygmesterens egen hånd.

Pris: 40,00 DKK

 



Påsekbryg (helt enkelt) 8.0%
En kraftig lys ale inspireret af den belgiske Trippel. Øllet er lettere vinøst og har en fin balance mellem sødmen og humlekarakteren, som går fint i spil med krydderierne.

Påskebryg er brygget på tre forskellige malttyper og kandis.

I handlen fra Marts måned.

Pris: 40,00 DKK

 



Best of all Summertime 5.5%
En forfriskende dejlig sommerøl, som er brygget på lige dele pilsner og hvedemalt. Tilsat et strejf af appelsinskal som giver øllet en super frisk karakter.

Perfekt til grillen og haven

Pris: 40,00 DKK

 



Julebryg 5.5%
Perfekt til julens retter såsom flæskesteg og andesteg.

I handlen fra 3. november.

Pris: 40,00 DKK

 


Øllet fra Ikast Mikrobryg er et levende produkt som eftermodnes på flasken og der kan derfor forekomme let bundfald i flasken. Øllet er ufiltreret og ikke pasteuriseret.

Øllet bør skænkes med skum, hvilket frigiver flere smags og duftnuancer. Bør opbevares stående, mørkt og køligt.